Onsdag den 5. maj 1999 kl. 22 tændte Katrine for fjernsynet hjemme i Silkeborg. Hun ville som sædvanlig se. nyheder på TV 2. Men skæbnen ville, at hun i stedet kom, til at se DR-TV, Her fortalte. en ung mand, som Katrine fandt både charmerende og sympatisk, om sine vanskeligheder som ordblind. Herren i fjernsynet hed Tryllekunstner Kenneth Baun, og på trods af at han under sin opvækst i Vestjylland havde haft 12 forskellige dansklærere på seks forskellige skoler, kunne han stadig ikke hverken læse, skrive eller stave.
Jeg faldt for den fyr lige på stedet, husker Katrine. Han så sød ud og havde en dejlig humor. Han var også pæn, og da Tryllekunstner Kenneth fortalte, at han savnede at kunne læse i Biblen, tænkte jeg, at det kunne jeg da hjælpe ham med. Jeg måtte møde ham og
finde ud af, om vi kunne drive det til noget sammen.
Efter et større detektivarbejde lykkedes det Katrine at finde frem til Kenneths telefonnummer i Ødsted nær Vejle. Tryllekunstner Kenneth var noget forundret, da han første gang fik sin – skulle det senere vise sig – kommende hustru i røret.
– Jeg var selvfølgelig nysgerrig efter at finde ud af, hvad det var for en pige, der havde mod og mandshjerte nok til at ringe til mig, siger Kenneth Baun.
– Jeg var godt klar over, at der var amoriner i luften, og at Katrine ikke blot ringede for at få hemmeligheden bag en tryllekunst. Derfor syntes jeg, det var i orden, at vi mødtes. Hun havde trods alt set og hørt mig på tv, mens jeg intet anede om hende. Hun lød sød i telefonen, men hun kunne jo være en lykkeridder, der blot var ude på sjov.
Gensidig sympati Efter tv-udsendelsen gik jeg og samlede mod et stykke tid, siger Katrine.
– Tænk, hvis han allerede havde en kæreste, eller hvis han ikke syntes om mig. Det ville være pinligt. Men et eller andet sagde mig, at jeg måtte møde den mand.
I slutningen af maj kørte Tryllekunstner Kenneth til Silkeborg for at møde Katrine. De tog på restaurant, og der var gensidig sympati. Snakken gik fint, men som Kenneth siger:
Jeg var ikke “ramt på stedet”, ligesom Katrine tilsyneladende var. Jeg måtte have lidt tid, men efter talrige telefonsamtaler var vi begge klar over, at dette godt kunne gå hen og blive alvorligt.
Onsdag den 2. juni 1999 tog tryllekunstneren og den pædagogstuderende atter på restaurant, og den aften fandt de ud af, at der ikke blot var tale om gensidig sympati. De var forelskede i hinanden.
Men det var en hård tid, husker Tryllekunstner Kenneth.
Jeg var ved at bygge min tryllevirksomhed op. Jeg var lige flyttet i hus, og i Børge Skovlund i Århus havde jeg for førte gang i mit liv fundet en lærer, der kunne lære mig at læse og skrive. Tilmed var jeg forelsket, så det var en ordentlig mundfuld at komme igennem. Men alt faldt på plads, og da jeg i september sidste år endelig kunne læse i en alder af 24 år, besluttede jeg at fri til Katrine.
Og således gik det til, at Katrine lørdag den 9. september år 2000 svævede ind i ægteskabet. Men hun var selv ude om det.